Artikel - Mellemørebetændelse
Copyright Von Sortfods opdræt & Von Fancy opdræt da artiklen er skrevet af os begge.
Utroligt nok har jeg opdaget at marsvin også kan få mellemørebetændelse. Jeg troede faktisk ikke marsvin kunne få det, da jeg aldrig har hørt det nævnt. Men jeg fandt ud af det ved at jeg fik et marsvin med mellemørebetændelse. Det var min Speedy. Han havde en måned forud ca. haft øjenbetændelse og var blevet behandlet for det. Han var kommet over hans øjenbetændelse, men holdt hovedet på skrå derefter. Vi tog ikke særlig notits af han hældte hovedet på skrå, for det kunne jo være en vane han havde efter øjenbetændelsen. Men ca. 1 måned efter hans øjenbetændelse opdagede min søster så at det var kommet igen, og jeg blev bedt om at give ham øjensalven igen. Men efter at have undersøgt ham nærmere fandt min søster ud af at der kom noget klistret flydende stads ud af Speedy’s ene øre.
Vi tog Speedy til dyrlægen og fik ham undersøgt, og ganske rigtigt var det mellemørebetændelse og vi fik antibiotika i flydende form med hjem til Speedy. Speedy skulle sprøjtes i nakken en gang om dagen med 0,2ml. i 6 dage.
Symptomerne på mellemørebetændelse er stort set de samme som hos mennesker. Speedy holdt hovedet på skrå fordi han havde ondt i øret. Derudover forsøgte Speedy at lægge det øre, der flød, om på maven ved at krølle sig sammen. Udover det, mistede han appetitten, og han lå bare i sit hjørne i sin hø rede. Og han drak ikke ret meget vand.
Der var lige nogle dage hvor det hele så kritisk ud hvad angår Speedy’s tilstand. Han var meget sløv og vi var ikke sikker på om han ville overleve. Han ville hverken spise eller drikke, indtil jeg fik den idé, at man kunne made ham med en engangssprøjte uden spids. Jeg startede med at fylde den med vand med alm. sukker, og det drak han også. Det fik han, indtil jeg fik købt noget rigtigt druesukker. Så fik han vand med druesukker i en engangssprøjte. I en anden engangssprøjte fyldte jeg flydende majsvælling, da han også skulle have noget at spise. Han tog ikke rigtigt på, og han brød sig ikke synderligt om majsvælling, så min mor og jeg lavede noget hjemmelavet mos. Det bestod af tomat, agurk, banan, persille, bladselleri blendet sammen med vand. Det blev gjort så flydende at det også kunne kommes i en engangssprøjte uden spids. Det spiste han velvilligt af (frivillig tvang).
Da han begyndte at få flere kræfter, begyndte jeg at rejse ham op, så han sad op på fødderne, for langsomt at træne hans muskler op, så han ikke skulle ligge ned hele tiden, og han begyndte at mutte når man gjorde det.
Sådan skulle man bare fortsætte. Speedy sov desværre ind, så derfor slutter historien her.
|
|
|