Dagbogen
05-12-2012 *************** I dag var det Squeak-A-Toys tur til at føde. Hun havde født sine 3 fine unger, da jeg stod op. 2 skinnybærere (1 han og 1 hun) og 1 skinny (hun) blev det til. Smukke er de. Skinnyhunnen er på standby. De to andre til salg :-) 04-01-2012 *************** Min sorte pige havde idag født 3 smukke unger. Overrasket blev jeg, da de alle var tan og ikke mindst piger! Den ene har en gylden pote, og en anden en gylden aftegning på næsen... Men pyt - de er SÅ søde! De er alle standby, da min søster og jeg lige skal se dem an :-)
Så venter jeg bare på Squeak-A-Toy der er sprækkeklar... 31-12-2011 *************** Året går på hæld, og det er tid til at kigge tilbage på året der er gået. Året 2011 har budt på mange glæder, sorger og oplevelser her i opdrættet.
Den største forandring her i opdrættet i 2011 har været, at jeg i april valgte at skære de langhårede væk fra opdrættet. Jeg valgte at sælge alle mine langhårede, pånær et par enkelte pensionister, for i stedet at koncentrere mig om mit opdræt af Skinny og Skinnybærer. Det var en stor forandring, efter 7 år som langhårsopdrætter - men den rigtige beslutning for mig.
Jeg har været på en del udstillinger i år og fået udstillet mange af mine egen-avls skinnyer, hvilket har været en stor oplevelse for mig. Jeg har stadig champs til gode, men de kommer... Helt sikkert! Jeg har masser af smukke dyr, som skal føre mit opdræt videre, og det glæder jeg mig til.
Jeg har igennem året haft et meget svingende antal dyr. Jeg har skåret ned i antallet af flere omgange, men har også flere gange taget dyr ind fra dårlige forhold for at give dem en bedre tilværelse. Nu er dyreantallet mere eller mindre stabilt på knap 40 dyr herhjemme.
Selv om opdrættet har været fyldt af glæder i 2011, har der også været sorger. Bl.a. tabet af Vega Peludo La Cabana og Gabriella von Sortfod aka FlipFlap tog hårdt på mig. De vil for evigt blive husket, sammen med de andre der har forladt opdrættet i 2011.
Jeg nyder mine dejlige dyr dagligt. De giver mange glæder og oplevelser. Til slut skal der her fra opdrættet lyde et ønske om et godt nytår. Kom nu hele igennem til 2012 og pas godt på Jer selv og Jeres kære. Vi ses i 2012, venner og bekendte, til endnu flere hyggelige stunder. Tak til alle Jer, der gør livet sjovere, hyggeligere og mere indholdsrigt. I betyder alverden, og det er det, der gør det hele værd i denne marsvineverden trods den modgang man møder. I ved selv, hvem I er - tak for 2011, og vi ses i 2012! :-)
|
|
|